Delfiner på stoffer…

 

Delfiner bruger nogle af de giftigste fisk, der overhovedet findes, til at komme i en ruslignende tilstand. Delfinerne fanger fisken og ”tygger” på den, så noget af dens gift bliver udskilt i munden på delfinen. Der er tale om fisk af Tetraodontidae familien, som blandt andet omfatter blowfish, kaldt ballonfisk på dansk, og pindsvinefisk, fisk der ”puster” sig op, hvis de er i fare. Fisk i denne familie indeholder nogle kraftige giftstoffer, som dannes af tarmbakterier. I Japan er blowfish under navnet fugu kendt som en – livsfarlig – delikatesse, der bliver tilberedt af særligt uddannede kokke, som skal sikre, at den tilberedte fisk er ugiftig – hvilket alligevel ikke altid er tilfældet. Fugu er hvert år skyld i dødsfald i Japan. Delfinerne har sandsynligvis en noget længere erfaring med de giftige fisk end japanerne, og det ser ud til, at delfinerne nøjes med at få sig en rus ud af tygge på fiskene, som de tilmed deler med andre delfiner, så de også kan dele rusen. Se dette link: http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-4207640/Dolphins-using-blowfish-poison-HIGH.html

Link

Delfiner har sandsynligvis surfet i årtusinder. De har gjort det længe før, det første menneske fandt på at stille sig på et surfbræt og opleve spændingen ved at ride på bølgerne i brændingen på en kyst. I linket er der en video af surfende delfiner. Nogle gange oplever man, at delfiner og mennesker surfer på de samme bølger, og det kan virke som om, at både delfiner og mennesker synes det lige sjovt for begge parter.

https://www.ballinaadvocate.com.au/news/video-dolphins-surfing-goes-viral/3142370/

Sådan undgår man eksploderende hvaler…

Vi kender det fra strandede kaskelotter, at der selv om vinteren ikke går meget mere end et døgn eller to, før forrådnelsesprocesserne i indvoldene kan skabe så meget tryk, at det kan få hvalerne til at eksplodere. For ikke at opleve noget tilsvarende med de flere hundrede grindehvaler, som i begyndelsen af februar strandede på New Zealand, har man skåret hvalerne op, så gasserne kan slippe bort. Synet af de opsprættede grindehvaler er ikke kønt, men det er synet af eksploderede hvaler heller ikke…

Der er nogle barske billeder af hvalerne i dette link: http://www.dailymail.co.uk/news/article-4219012/Whales-stranded-Golden-Bay-beach-New-Zealand.htmlud

Japanske tsunami fisk i akvarium i USA

Fisk, som i tre-fire år har været fanget inde i skroget på den japanske båd Sai shou maru, bliver nu udstillet i Oregon Coast Aquarium i byen Newport. Den japanske båd er et af de mange japanske skibe, som blev ødelagt af den tsunami, som ramte den japanske kyst i 2011. Flere af disse vrag er siden drevet tværs over Stillehavet. Vraget af Sai shou maru blev opdaget ud for Oregons kyst af fiskere fra Newport i april 2015. Det viste sig, at der inde i vraget befandt sig mange forskellige levende organismer, deriblandt  fisk, som kun lever i det vestlige Stillehav, som den aborrelignende fisk  Oplegnathus fasciatus (fisken har ikke noget dansk navn), derfor antages det, at de har gjort rejsen over Stillehavet fanget inde i skroget. Da båden blev fundet, var fiskene i meget dårlig kondition, og måtte plejes og fodres op, før de var klar til at blive lukket ud i akvariet.

http://aquarium.org/fish-from-tsunami-wrecked-vessel-settle-into-aquariums-exhibits/

På billedet er biologer fra Oregon Coast Aquarium i gang med at undersøge indholdet af vraget af den japanske båd:

Oregon Coast Aquarium - Director of Animal Husbandry - Jim Burke (left) helps Professor John Chapman of Oregon State University collect samples for invasive species research

 

Drone filmer diende blåhvalunge

Droner giver os forbløffende optagelser af svømmende hvaler. I linken bringes en optagelse af en hun blåhval sammen med sin unge, som sandsynligvis dier sin moder. Blåhvaler er de største af alle hvaler. Set fra luften, er det bemærkelsesværdigt, hvor slanke store bardehvaler er. Optagelsen er foretaget ud for New Zealand. Der er muligvis tale om den underart, som kaldes for pygmæ blåhval – lidt misvisende, da der er tale om en hval, som kan blive over 25 meter lang.

http://news.nationalgeographic.com/2016/03/160302-blue-whale-mother-calf-nursing-video-pygmy-new-zealand/

Ny dybhavs blæksprutte

 

Det amerikanske forskningsskib Okeanos Explorer har under et togt ved Hawaii opdaget en ottearmet blæksprutte, som aldrig tidligere er blevet set. Blæksprutten blev opdaget på havbunden i godt fire kilometer dybde. Blæksprutten er nærmest gennemsigtig og geleagtig og har øjensynligt ikke ret meget muskelvæv. Af samme grund bevæger den sig langsomt. Selv om der hersker absolut mørke nede på fire kilometers dybde, så mange dyr, som lever her, derfor er blinde, menes det, at blækspruttens øjne er funktionsdygtige. Okeanos Explorer tilhører National Oceanic and Atmospheric administration, NOAA, som krediteres for billedet.

Linket viser en video, med blæksprutten:

lhttp://oceanexplorer.noaa.gov/okeanos/explorations/ex1603/dailyupdates/media/video/dive_1/ex1603_dive1_022716.html

Man kan se mere om Okeanos Explorers udforskning af dybhavet her:

http://oceanexplorer.noaa.gov/okeanos/explorations/ex1603/welcome.html

 

Sæler spiser sæler

Gråsæler kan dræbe yngre gråsæler og æde dem, og de kan også dræbe deres mindre artsfæller, spættede sæler. Gråsæler er en større slægtning af den spættede sæl, som er den mest almindelige sæl i Danmark, men den danske bestand af gråsæler er vokset i de senere år. Gråsæl hanner kan veje op mod 300 kilo. Ved Helgoland er det set, hvordan en gråsæl har dræbt spættede sæler og lignende iagttagelser er gjort ved Kanalkysten i Frankrig. Det er nu ved bliver undersøgt, om et stort antal døde sæler, som er drevet ind på britiske kyster, måske er blevet dræbt af gråsæler.

http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-3450935/Sealing-fate-Disturbing-video-shows-cannibalistic-seal-hunting-killing-eating-rival-s-pup.html

http://www.spiegel.de/wissenschaft/natur/helgoland-kegelrobbe-frisst-seehund-a-1017165.html

Gråsæl viser tænderne

Gråsæl viser tænderne

Sandtigerhajer er sociale

DSC_0068

Sandtigerhajer har sociale netværk, viser en undersøgelse foretaget af forskere fra University of Delaware i USA.  Sandtigerhajer lever i kystnære farvande, blandt andet i Middelhavet, langs USA østkyst og flere andre steder rundt om på kloden. På grund af deres frygtindgydende tandsæt, som delvis rager ud af munden på hajen, er de populære i akvarier. De er dog mere frygtindgydende end farlige, de lever af fisk. Kattegatcentret i Grenaa har således en stor han sandtigerhaj, som man mener er omkring 30 år gammel. Om sommeren samler der sig mange sandtigerhajer i den lavvandede Delaware Bugt, og her har man mærket over 300 hajer med små sendere, som udsender akustiske signaler. Det viser sig, at hajerne danner mindre grupper, på visse tidspunkter, og at grupperne opløses på andre tidspunkter, men at de samme hajer mødes med mellemrum i årets løb. Det har ganske vist været opfattelsen, at hajer kan udvise denne sociale adfærd, men det er ikke tidligere blevet dokumenteret.

http://news.agu.org/press-release/new-research-reveals-surprising-social-networks-of-sharks/

 

Hvor gammel er finhvalen?

unnamedNu venter vi på at få at vide, hvor gammel den 17 meter lange hanfinhval er, som strandede på kysten ved Blokhus i februar. Da der i 2010 strandede en finhval i Vejle Fjord viste det sig, at den var et sted mellem 130 og 140 år gammel. Ganske vist er det en kendt sag, at store dyr kan blive ældre end små dyr, og finhvaler er verdens næstestørste dyr, men finhvalens alder overraskede alligevel. Grønlandshvaler, som vægtmæssigt er nogle af de største bardehvaler (finhvaler er ligeledes bardehvaler), kan blive over 200 år gamle. Noget af det første, der er blevet fjernet på den døde finhval ved Blokhus, var et øje, som skal bruges til aldersbestemmelse. Som man kan læse i linket er der nogle aminosyrer i øjet, som i løbet af hvalens levetid ændrer sig fra en tilstandsform til en anden, og ved at undersøge, hvor langt denne proces er fremskredet, kan man nogenlunde beregne, hvor gammel hvalen var, da den døde.

http://news.nationalgeographic.com/news/2006/07/060713-whale-eyes_2.html

Tang i lange baner

Bugten ved Sangstrup klint

I et 20 ha stort havområde nord for Djursland i bugten ved Sangstrup Klint er man nu gået i gang med at dyrke sukkertang (Laminaria saccharina) på lange reb, som er ophængt mellem bøjer lige under havoverfladen. Tangen skal bruges i fremstillingen af fødevarer, cremer og andet. Det er Innovationsfonden, som finansierer projektet, og det er AlgeCenter Danmark, som er oprettet af Aarhus Universitet, Teknologisk institut og Kattegatcentret, som står for udførelsen af projektet. AlgeCenter Danmark ligger på havnen i Grenaa som nabo til Kattegatcentret.

Flere indlæg «

» Nyere indlæg

Henter flere emner