«

»

Pink Floyd giver navn til pistolreje

 

Rockbandet Pink Floyd har fået en nyopdaget pistolreje opkaldt efter sig. Pistolrejen er blevet opdaget i havet ud for Panamas stillehavskyst af en international gruppe forskere, Arthur Anker fra Universidade Federal de Goiás in Brazil, Kristin Hultgren fra Seattle University i USA og Sammy De Grave fra det britiske Oxford Universitets naturhistoriske museum. Både Arthur Anker og Sammy de Grave er fans af bandet Pink Floyd, og de har valgt at give pistolrejen det videnskabelige navn Synalpheus pinkfloydi.  Pistolrejer eller knipserejser, som de kaldes på dansk, er en gruppe på mere end 1000 arter af krebsdyr (de er tibenede krebsdyr, decapoder, som eksempelvis hummere), som er udstyret med en såkaldt knipseklo, som dyret kan spænde og derefter udløse med en kraftig trykbølge til følge, som kan lamme eller dræbe byttedyr eller fjender.  Pink Floyd-pistolrejens knipseklo er strålende lyserød. Den deler dette særpræg med en anden pistolreje, dens nære slægtning Synalpheus antillensis, som blev beskrevet i 1909 og som lever i det vestlige Atlanterhav.

Foto: Sammy de Grave

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *