«

»

Nyopdaget blæregople

En – sandsynligvis – ny, ejendommelig art af blæregopler er blevet filmet i Stillehavet af det amerikanske forskningsskib Okeanos Explorer. Blæregopler (Siphonophora) er fritsvømmende dyr, som i virkeligheden er en koloni af tusindvis af små dyr, som har forskelligt udseende og opgaver, men som i fællesskab danner en samlet organisme, som opfører sig som om, den er én organisme. Den mest kendte blæregople er uden tvivl den meget giftige portugisiske orlogsmand. Der er indtil nu beskrevet omkring 150 arter af blæregopler, hvoraf seks arter er kendt fra danske farvande. Kun en af dem, tveklokke (Lensia conoidea) er almindelig herhjemme. Blæregopler fanger deres bytte ved hjælp af tråde, der er besat med nældeceller, lige som de egentlige gopler, brandmænd, vandmænd m.fl. På linket ses en fascinerende optagelse af blæregoplen, som endnu ikke har fået noget videnskabeligt navn.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *