«

»

Sandtigerhajer er sociale

DSC_0068

Sandtigerhajer har sociale netværk, viser en undersøgelse foretaget af forskere fra University of Delaware i USA.  Sandtigerhajer lever i kystnære farvande, blandt andet i Middelhavet, langs USA østkyst og flere andre steder rundt om på kloden. På grund af deres frygtindgydende tandsæt, som delvis rager ud af munden på hajen, er de populære i akvarier. De er dog mere frygtindgydende end farlige, de lever af fisk. Kattegatcentret i Grenaa har således en stor han sandtigerhaj, som man mener er omkring 30 år gammel. Om sommeren samler der sig mange sandtigerhajer i den lavvandede Delaware Bugt, og her har man mærket over 300 hajer med små sendere, som udsender akustiske signaler. Det viser sig, at hajerne danner mindre grupper, på visse tidspunkter, og at grupperne opløses på andre tidspunkter, men at de samme hajer mødes med mellemrum i årets løb. Det har ganske vist været opfattelsen, at hajer kan udvise denne sociale adfærd, men det er ikke tidligere blevet dokumenteret.

http://news.agu.org/press-release/new-research-reveals-surprising-social-networks-of-sharks/

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *