«

»

Omuras hval lever af tynd suppe

De største bardehvaler, blåhvaler, lever af meget små krebsdyr, krill, men det har overrasket forskerne, at en af de mindst kendte bardehvaler, Omuras hval (Balaenoptera omurai) åbenbart lever af endnu mindre organismer, så små, at de ikke kan ses med det blotte øje. Observationer af Omuras hvaler ved Madagaskar viser, hvordan hvalerne sluger ”grumset” vand, som må indeholde meget små fødeemner, som hvalernes barder er i stand til at filtrere fra vandet. Omuras hval blev tidligere betragtet som en mindre underart af Brydes hval, men DNA-analyser har fastslået, at der er tale om en selvstændig art. Omuras hval ser ud til at blive omkring 10 meter lang, den er meget slank og har nogle hvidlige aftegn på oversiden. Underkæben er lys på den ene side og mørk på den anden som på finhvaler. Ved Madagaskar har man kunnet se, at Omuras hvalerne optræder i en slags løse småflokke på op mod en halv snes individer, hvalerne svømmer for det meste med god afstand til hinanden. Omuras hvalerne lever i tropiske og subtropiske farvande.
Se mere her: http://news.nationalgeographic.com/2016/02/160210-whales-rare-oceans-oceans-animals-diet/
Dette link indeholder desuden en fascinerende video af en kaskelot, som undersøger en undervandsrobot, som samtidig videofilmer hvalen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *